Europæisk lovgivning om pesticider

Hver dag beder flere kunder om frugt, der overholder de standarder, der er fastsat af Eurep, "GLOBAL GAP", og som er certificeret efter denne protokol; de er bekymrede for produktets fødevaresikkerhed, hensynet til miljøet og arbejderens sikkerhed. Nogle GlobalGAP-standarder bygger på det, de definerer som god landbrugspraksis (GAP), og er meget krævende.

Den Europæiske Union er i øjeblikket en stor forbruger af pesticider, da dens forbrug udgør cirka en fjerdedel af verdensmarkedet. På europæisk plan dominerer brugen af svampemidler, efterfulgt af ukrudtsmidler, insektmidler og andre pesticider. Markedet overstiger 6 milliarder euro om året.

Fordelene ved brug af pesticider er åbenlyse for at sikre mængde, kvalitet og regelmæssighed af landbrugsprodukter. Men man må ikke glemme, at der er tale om giftige stoffer, der kan skade både menneskers sundhed, hos både dem der udbringer dem og forbrugerne, og miljøet. I øjeblikket er alle spørgsmål vedrørende fødevaresikkerhed og miljøbeskyttelse prioriterede i EU, hvorfor der træffes en række foranstaltninger, både regulerende og kontrollerende, for at øge beskyttelsen af menneskers og dyrs sundhed samt miljøet, som direkte påvirker brugen af pesticider. Disse foranstaltninger bliver stadig mere restriktive.

For øjeblikket fokuserer den europæiske lovgivning om pesticider grundlæggende på at kontrollere kædens begyndelse gennem det såkaldte fælles europæiske register og kædens afslutning gennem lovgivning og kontroller af restkoncentrationer i fødevarer, mens de fleste vedrørende brugsregler (begrænsninger efter zoner, efter afgrøder, efter udbringningsteknikker, sprøjtecertifikat, kontroller af udbringningsudstyr, overvågningsplaner for brug, bortskaffelse af emballage osv.) hører under medlemsstaternes kompetence.

Generelt sigter den europæiske lovgivning mod at:

• Reducere risici for sundhed og miljø.
• Forbedre kontrollen med brug og distribution af pesticider.
• Reducere skadelige aktivstoffer ved at erstatte de farligste med sikrere alternativer, herunder ikke-kemiske.
• Fremme landbrugsmetoder med reduceret eller ingen brug af pesticider.
• Etablere et gennemsigtigt informationssystem med passende indikatorer.